Taletidskort

Har du en mobiltelefon, der ikke er bundet eller låst til et bestemt teleselskab (Simkort-låst), har du muligheden for at købe taletidskort eller taletids startpakker. Med et taletidskort køber du som navnet antyder taletid til din mobiltelefon.

Du har altså ikke noget abonnement, men har alene købt dig til en taletidsret i x antal minutter. Du har heller ikke dit eget faste mobilnummer, men får tildelt et nyt, hver gang du få rbrug for at købe ny taletid.

Når du køber en ny taletids startpakke får du et helt nyt SIM-kort, der skal indsættes bagerst i telefonen. Et nyt SIM-kort = et nyt telefonnummer. Vil du gerne beholde dit mobilnummer, bliver du nødt til enten at købe en såkaldt optankningspakke eller oprette et abonnement hos et teleselskab. Der findes abonnementer, der er rent forbrugsafregnede uden månedlige gebyrer, så det kan i praksis være lige så billigt med et mobilabonnement.

Taletidskortenes største force er, at du fra begyndelsen kender dine udgifter. Du risikerer ikke pludselig at blivepræsenteret for en uhyrlig regning fra dit mobilselskab! Når taletidskortets grænse er nået, kan du ikke længere ringe fra telefonen (dog undtaget 1-1-2, der altid er tilgængelig selv uden taletid. Det er også vigtigt at huske, hvis man skulle få den idé at lade sine små børn lege med en gammel “ubrugelig” mobil..).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *